Pressostat - OPVASK
Mangler du pressostat eller niveaukontrol?Niveaukontrol og pressostat er samme ord for denne reservedel til opvaskemaskine. Vi har et mindre udvalg på lager, men undersøger gerne om vi kan skaffe den du skal bruge - ofte fra dag til dag.Hvis du ikke kan finde det du søger, kan vi kontaktes på support@hvidevaredele.dk eller på telefon 97841077. Husk vi skal bruge data fra dit typeskilt for at kunne svare. Vil du gerne vide lidt mere om pressostater, kan du hente hjælp og uddybning i teksten nederst på siden. --- Hvordan virker en niveaukontol i opvaskemaskinen?Niveaukontrollen - også kaldet pressostat - styrer din vandstand eller vandniveau i din opvaskemaskine ud fra de forbundne kars princip. Noget vi alle har hørt om i fysiklokalerne i de små klasser - hvis vi kan huske det. De findes i mange udgaver og udformninger, og her er det vigtigt du får den der passer til netop din maskine.En niveaukontrol er todelt opbygget, med en elside som har en række af mikroswitche eller kontakter. Disse er fra fabrikken justeret til de forskellige niveauer af vandindtag du har brug for i din opvaskemaskine. Dem skal man ikke selv justere på - typisk er de forseglet med lak eller voks. På tryksiden har du vandtrykket fra pumpebrønden. Niveaukontrollen sidder oftest monteret på siden af pumpebrønden, nederst i opvaskerens maskinrum bag fodspark. På nogle ældre maskiner kan den også sidde monteret løst i maskinens maskinrum eller i frontlågen. Her vil den være forbundet med en 4 til 6 mm. luftslange til pumpebrønden. Har du fejl på niveaukontrollen?Fejlene ses typisk ved at din maskine ikke tager nok vand ind, eller ikke stopper med at tage vand ind, og dermed bliver overfyldt.Fejlene kan være på elsiden - du har måske haft lyn eller anden kortslutning på elnettet. Eller en af kontakterne på niveaukontrollen er mekanisk defekte og dermed ikke længere i stand til at styre niveauet. En typisk fejl ses ved at maskinen ikke kan eller vil andet end pumpe ud. Her vil fejlen typisk være utæthed i maskinens sandwichbund, eller overfyldning med vand grundet tilstopning eller defekt niveaukontrol. Så en grundig afrensning af pumpebrønden med varmt vand og eventuelt trykluft er en god start. Men vær opmærksom på at trykluft IKKE må bruges direkte på selve niveaukontrollen - så er den ødelagt. Du kan teste din niveaukontrol ved at puste let i den via slangestudsen. Den skal klikke flere gange afhængig af niveauer for at være ok. Hvordan skifter jeg nivaeukontrollen?Det er en let reparation som dem med håndværkerskills kan udføre. Men det vigtigste er at du sikrer dig at fejlårsagen er fundet og løst. Er fejlårsagen tilstopning af fedt og sæberester eller kalk - og du ikke har rengjort - skal du snart igang igen. Kør løbende en rens af din opvaskemaskine for at afhjælpe dette. Se evt. vores Clean & Care maskinrens.HUSK - strømmen skal afbrydes før du går igang. Adgangen til niveaukontrollen er typisk via soklen eller fodspark. Den er enten klikket på eller skruet på, afhængig af mærke og model, så den afmonteres let. Stikket flyttes over og den nye monteres i hullet i stedet. Andre reservedele til opvaskemaskiner?Vores udvalg af reservedele til opvaskemaskiner er stort. Ud over niveaukontroller, har vi også spulevinger, håndtag og dørlås til opvaskemaskiner. Eller bundfiltre som er med til at beskytte opvaskemaskinens pumpe. Og selvfølgelig vores udvalg af overkurve, underkurve og bestikkurve. Ialt har vi 27 underkategorier til opvaskemaskiner, så der er hjælp at hente.Samtidig er vore kategorier med rengøringsmidler til opvaskemaskiner stor. Når nu vi taler om niveaukontrollen vil jeg gerne fremhæve vore renseprodukter til opvaskemaskiner. Vores Clean & Care maskinrens er en god hjælp for rengøring for sæbeslam og kalk. Få hjælp til at finde din reservedel til opvasker.Ikke alle dele er at finde i vores shop, men vi opretter løbende nye, og har du noget du specielt du søger hjælper vi dig gerne. Vi kan træffes på mail support@hvidevaredele.dk eller telefon 97841077, både for rådgivning og for varesøgning.Vore ordrer sendes hurtigst muligt - ikke mange kan undvære deres opvaskemaskine, så det er vigtigt vi gør hvad der er muligt her. Du har selvfølgelig også altid mulighed for at hente din vare hos os i Struer. Det vælger du blot ved bestillingen, så lægger vi ordren klar og giver besked til dig. |