Ovnlamper og belysning - OVN & KOMFUR
Find lampeglas og komplet lampe til din ovnVi har både komplette ovnlys, lampeglas og pærer i denne kategori.De kan se ret ens ud, så brug vores hjælp på support@hvidevaredele.dk eller ring til 97841077 hvis du ønsker personlig hjælp. Du kan også søge med fritekst i søgefeltet øverst på vores side. Men ofte kan vi ikke nævne alle, da de typisk passer til rigtig mange. Brug så vores hjælp. Har du brug for mere viden om emnet kan du læse videre i teksten herunder. --- Er lyset gået i ovnen?Når man har gang i madlavningen er det smart man kan tjekke bagningen blot ved at kigge ind i ovnen. Derfor er det irriterende når man mister lyset i ovnrummet - så er det pludselig vanskeligere at følge status på brød og bagværk.Der kan være flere årsager til mørkelægningen. Det kan blot være en pære der er sprunget, men det kan også være selve lampen der er defekt. Letteste måde at tjekke det på er at skifte pæren. Det kan også være at lyset faktisk virker, men selve lampeglasset er gået i stykker. Her skal du være opmærksom på at få et nyt glas på hurtigst muligt. Bruger du ovnen uden får du fedt og stænk, samt fugt og for høj temperatur ind i selve lampen og ind til de strømførende dele. Det kan give dig helt andre problemer med ovnen. Vær også opmærksom på at defekt pakning eller lampeglas påvirker levetiden på pæren. Den vil ikke holde ret længe hvis den udsættes for fugt, fedt og for meget varme. Hvilken type pære har jeg i min ovn?Når vi taler om selve pæren, er det let at tjekke. Der findes flere forskellige typer, og du kan faktisk se det blot ved at tage pæren ud af ovnen. De typiske ovnpærer er disse.Glødepære eller parfumepære med E14 eller E27 fatning:Dette er den traditionelle pære som skrues i - som udgangspunkt er det altid med E14 fatning, men der findes få ovne med anden størrelse. Det er let for dig at måle hvilken størrelse fatningen er på din pære. E14 betyder egentlig blot at den er 14 mm. målt på selve gevindet.Her skal du samtidig være opmærksom på Watt. Hvis der på selve lampen står eks. max. 25 Watt. skal du overholde dette. Grunden er at disse pærer giver en varmeudvikling og max. 25 Watt er det maksimale du må gå op på hvis du vil undgå at ødelægge fatningen. Mindre er ingen problem - du har blot dårligere belysning. En sidste ting du skal tjekke er om pæren rent fysisk kan være i hullet. Her mener vi selve glasset. Vi har mål på vore varekort, så du kan sammenligne. Passer de tre parametre - og er pæren beregnet til de høje temperaturer - så kan den bruges. Halogen med G4 eller G9 fatning:Disse pærer er små ben pærer som stikkes ind i to huller i fatningen. G4 pæren er med stifter - egentlig blot to tråde. G9 er med to bøjler - egentlig bare tråden der er bukket rundt.Fælles for dem begge er du så vidt muligt skal undgå at berøre dem med fingrene. Tag et stykke papir når du monterer den nye pære, da fedt fra dine fingre godt kan påvirke pærens holdbarhed. Også her skal du have styr på Watt. Og selvfølgelig skal det være en ovnpære som kan tåle de høje temperaturer. Hvilken type lampe sidder der i min ovn?Når du har styr på hvilken pære du har, ved du også hvilken type lampe der sidder i ovnen. Og skal lampen udskiftes, kan du ikke bare lige skifte fra traditionel lampe til halogen lampe. Du er nødt til at holde dig til den type der sidder i din ovn.Samtidig skal du også være opmærksom på at der i rigtig mange ovne faktisk sidder to lamper. De runde ovnlamper:Den ene er typisk rund og sidder normalt i toppen af ovnen. Den sikrer lyset på den øverste plade i ovnen.Den er normalt let at komme tid at skifte pæren i, da du blot skruer glasset af. Det vanskelige er at løsne glasset da stænk af fedt kan have brændt den fast. Her skal du rengøre - evt. spraye sæbevand på og lade det sidde lidt så den løsner sig. Har du Bosch eller Siemens ovn har de udviklet en lille plasthætte der sættes udenpå glasset, så du får et bedre greb når glasset skrues af. De firkantede ovnlamper:Den firkantede lampe sidder normalt i siden af ovnen. Den sikrer lyset på den nederste plade, hvis du eks. har to plader i gang samtidig.Da denne ikke må sidde i vejen for ovnpladerne er den flad med ovnvæggen - derfor typisk den firkantede. Den klikkes ud, da den oftest sidder i en clips eller holder. Dette er meget afhængig af modellen. Kan jeg selv skifte ovnlampen? De fleste kan. Jeg vil lade det være op til dig at afgøre om du kan, men spørg evt. dine nærmeste om de tror på dig. Det vigtigste er at afbryde strømmen før du kaster dig ud i opgaven. Det er altid sikkerhed først. Det er samtidig meget forskelligt - afhængig af modellen - om du kan skifte lampen fra ovnrummet eller om du skal have ovnen eller komfuret ud af hullet for at skifte lyset. Hvilken lampe passer til min ovn? Det er som sagt vigtigt du får den rigtige ovnlampe, hvis konklusionen er at det er den der skal skiftes. Hvis du ikke finder den via søgning i fritekst feltet øverst på vores side, kan du blot skrive eller ringe til os for hjælp. Vi skal bruge data fra ovnens typeskilt for at kunne svare. Det sidder oftest i kanten af ovnrummet eller på kanten af lågen. På enkelte mærker - typisk Gram og Amica - kan du dog være nødsaget til at skulle have ovnen ud af hullet. Her finder du den så på siden eller bagpå. Men det bliver mere og mere sjældent. Det er meget forskelligt hvilke data vi bruger, afhængig af hvilket mærke du har. Så er du i tvivl sender du os blot et billede. Så har vi lidt at arbejde med. Skulle det vise sig vi ikke har den lampe du skal bruge oprettet i webshoppen, gør vi den hurtig klar til dig, og sender dig et link til bestilling når den er oprettet. Så bestiller du blot via linket når du har tid og overskud. Har Hvidevaredele.dk andre dele til ovne og komfurer?Det har vi. Der er pt. 23 forskellige kategorier med alt fra ovnlågepakninger, ovnlågeglas, varmelegemer - både ringvarmelegeme og over/under varmelegemer. Men også til komfurer har vi kogeplader, effektreguleringer, knapper og flere andre kategorier.Ud over kategorierne som er specifikke til ovne og komfurer, har vi også de universale. Det er rengøring og pleje, men også montage gruppen. Samlet er vi efterhånden tæt på 6.000 forskellige varer i webshoppen. Og det stiger dagligt, da vi løbende opretter nye varer ud fra kundernes efterspørgsel. Hvad har I ellers?Vores webshop er baseret på hjemmets hårde hvidevarer og el apparater. Det er vaskemaskiner, tørretumblere, støvsugere, køkkenmaskiner, opvaskere, emhætter, køleskabe og så videre. Og alle vore tilbehørskategorier er rettet mod disse produkter. Uanset om du kigger på VVS dele eller tilslutningsmateriel.Som kunde har du mulighed for at bestille din vare til levering i pakkeshop eller hjemme. Eller afhentning i Struer hvis du bor i vores vestjyske område - eller kommer forbi for at kigge til sommerhuset. Har du problemer med afhentningen i vores åbningstid, kan du ringe eller skrive til os - så finder vi en løsning. Se vore åbningstider her. Hvis du er blevet nysgerrig for, hvad Hvidevaredele.dk indeholder, kan du kigge rundt i webshoppen. Den er altid åben. Og har du spørgsmål eller brug for hjælp? Ring på 97841077 eller skriv på support@hvidevaredele.dk. Du er altid velkommen hos Hvidevaredele.dk. |