Reservedele til Hvidevarer
Vi er alle afhængige af vore hårde hvidevarer som hjælper os i vores hverdag. De vigtigste er nok vores køleskab, komfur og vaskemaskine, men opvasker, tørretumbler og emhætte vil vi nu nødigt undvære.
Det samme gælder vore små elapparater. Det er både støvsugere, kaffemaskiner og køkkenmaskinerne der er vigtige for os.
De fleste af os kan skifte
støvsugerposer,
emhætte filtre eller
hylder i køleskabet. Men er vore hvidevarer for alvor i stykker, skal vi have lidt mere teknisk snilde for at få dem op og køre igen. Men også de rette reservedele – og her vil vi gerne hjælpe jer på vej.
Kig i kategorierne eller få gode råd
Vore hovedkategorier er fordelt på de mest gængse hvidevarer til hjemmet. Vi fortæller det vigtigste om dem alle, med lidt tips og tricks undervejs. Så gå til bunden og for at læse vore gode råd – eller klik direkte ind på den kategori du søger, via vore ikoner.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077
Udvalget er enormt med dele til hvidevarer, og modeller og mærker er mange. Vi ville gerne, men det er en umulig opgave at lave komplette lister på modeller. Samtidig vil du opleve at et mærke har listet flere af samme vare – eks.
ring-varmelegeme. Det skyldes der er flere versioner på modellen, og du i nogle sammenhæng skal bruge Serienr, E nr., PNC og Prod. Nr. – eller et helt 5 nr. for at kunne finde det du mangler.
Du kan ikke i alle sammenhæng nøjes med maskinens navn. Vi forsøger altid at fange de situationer hvor vi ved det ofte går galt. Men vil du være helt sikker, er bedste vej at få os til at hjælpe. Send os data fra typeskiltet på din maskine til
vores mail og fortæl hvad du mangler. Eller ring på 97841077. Så søger vi det rette frem til dig. Og husk at typeskiltet normalt kan ses fra fronten. Vi tænker blot ikke over det i hverdagen.
Kaffemaskine reservedele
De mest gængse
dele til din kaffemaskine er kanden, men også tragt eller
drypstop skiftes tit. Det er dele som let går i stykker. Vi taber dem måske, eller slår kanden i bordkanten. Kander og tilbehør til kaffemaskiner er let at finde delen til.
Du kan normalt se det blot ved sammenligning af vore data og dine egne. Du skal dog være opmærksom på at nogle maskiner findes i forskellige versioner, så derfor skal du være opmærksom på om den passer.
Skal du have hjælp til kaffemaskinen finder du typeskiltet under maskinen. Den skal vi bruge data fra for at kunne hjælpe dig.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Vaskemaskine reservedele
Vaskemaskinen er en af de lidt tungere når der skal repareres. Vi kan alle finde ud af at skifte
trevlesien eller give den en
maskinrens for snavs og kalk.
Varmelegemer,
bælg og
lejer kan en god håndværker sagtens klare, men når vi kommer til el delene er det godt at have en fagmand at trække på.
Husk altid at lave trinvis fejlfinding, så du step for step kan udelukke eller indkredse fejlen på din vaskemaskine. Har du brug for et par gode råd fra en hvidevaretekniker, kan du skrive til os på
vores support. Vi forsøger at rådgive bedst muligt, men det er dig der står med fingrene i det. Så vær god til at fortælle hvad du har gjort og hvordan maskinen fejler.
Også her skal vi bruge typeskiltet for at finde dele til din maskine. Den sidder typisk i lugekanten eller på lugen. Alternativt bag klappen til trevlesien eller sæbeskuffen.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Tørretumbler reservedele
Tumbleren er knapt så kritisk for os at undvære i hverdagen. Her er de lette dele
filtre og gummilister. De lidt mere komplicerede er
varmelegemer eller knapper. Og igen med programværket – sørg for at have el teknisk hjælp til rådighed, da du skal have gang i måleudstyret når du skal fejlfinde.
På tumblere kan det også være dine
aftræksslanger eller
dele til montage du mangler. Eller
slangen til kondenstumbleren. Her er mulighederne mange, og det er afhængig af hvordan dine installationer omkring maskinen er lavet. Men igen – tag fat i os for gode råd, og er det selve maskinen der driller? Find typeskiltet på fronten ved lugen eller på lugen. Eller måske bag soklen for neden. Så sidder vi klar på vores support.
Husk også – når nu du er i gang med at skille maskinen ad. En rigtig grundig rengøring og støvsugning er altid givet godt ud. Du får større udnyttelse af maskinen, men du minimerer også brandfare ved at fjerne de store samlinger af fnug og støv der altid sætter sig i tørretumblere.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Opvaskemaskine reservedele
Opvaskeren er en af de mere komplicerede maskiner. Her er letteste reservedel at finde vist
bestikkurven. Selv
trådkurve for oven og
for neden er komplicerede, og her dobbelttjekker vi altid bestillingen ud fra typeskiltet, så du ikke står med en reservedel som ikke passer ind i din opvasker.
Filtre i bunden kan alle også finde ud af at skifte, og det er vigtigt du har fokus på dem. Er de revnet eller på anden måde i stykker, får du kerner og andre større stykker snavs ind i maskinens system. Det vil give dig stop i vandfalds systemet, eller sætte sig i pumpen så den brænder af. Så skift dem mens tid er.
Har du problemer med grums i bunden af glas og krus kan det også skyldes snavs i dine
spulearme. Dem kan du let demontere enten ved at skrue dem af eller klikke dem af. Sørg for at rengøre dem for urenheder. Det er næsten det samme som at få en ny maskine.
Og typeskiltet hvis du skal have hjælp til at finde de rette dele. Den finder du normalt på lugekanten. Luk lugen op og søg efter en prægning i metallet eller et skilt med dine data.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Køleskabe og fryser reservedele
Køleskabe er ofte lidt lettere at reparere på. Her kan de fleste være med langt hen ad vejen. Hvis det er
glashylder eller
dørhylder er det blot et spørgsmål om at sammenligne mål og fotos. Stemmer de overens med dine dele, er du på rette vej. Men vær opmærksom på at køleskabe typisk findes i to bredder. En der passer ind i et skab, og en der står frit, og derfor har samme bredde som dine skabe har. Det betyder at skabene umiddelbart har samme navn, men ved nogle findes samme model i to bredder. Så vær påpasselig på breddemålene. De skal passe.
Når vi snakker hylder og skuffer er der mange hundrede størrelser og faconer. Igen vil vi gerne hjælpe hvis du er i tvivl. Så ud med grøntsagsskuffen for at tjekke om typeskiltet sidder bag denne. Eller kig i toppen af køleskabet – eller hvis det er et køle/frys – i toppen af fryseren. På nogle frysere kan den også sidde i bunden. Står du med en kummefryser er det enten i toppen eller låget. Eller bag fryseren, så her skal du enten finde et lille spejl eller trække fryseren ud.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Ovn og komfur reservedele
Komfuret er en blanding af lette og vanskelige reparationer. Her kan alle skifte
pærer, bageplader og
ovnlåge pakninger. Det er blot vigtigt at finde den rette, så tag pæren ud inden du bestiller og sammenlign med vore data. Er det varmelegemer der ikke kører som de skal, er det vigtigt du starter dem en efter en for at finde ud af hvilken der er defekt. Du har typisk et
varmelegeme i bund, et i top og et
ringvarmelegeme i bagpladen til varmluft. Og her vil du være godt hjulpet hvis du har måleudstyr og elteknisk kompetence til rådighed.
På komfuret har du også en fejlkilde på kogepladerne. Hvis det er de ældre
massekogeplader, kan du i mange tilfælde finde en universal plade. Hvis det er de lidt nyere typer, skal du oftest finde den der passer til komfuret.
Skal vi hjælpe dig på vej, søger du enten i ovnens kant eller i skuffen under ovnen – hvis det findes på din model – her vil du normalt finde typeskiltet som vi skal bruge.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Mikro ovne og combi ovne reservedele
På
mikroovnene piller man fingrene fra elektronikken, hvis man ikke har kompetencerne til at analysere og reparere på højspændingen. Er du rigtig uheldig kan det slå ihjel, så tænk dig godt om. Men er det
drejetallerken eller crisp panden du mangler er det blot at finde den rette. Vær opmærksom på størrelsen, men også hvordan de transporteres rundt i din ovn.
Der er flere forskellige løsninger afhængig af mærke og model. Her finder du typeskiltet inde i ovnen eller i kanten. Men ofte kan vi også hjælpe ud fra størrelse på glastallerken og foto af transport enheden.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Emhætte reservedele
Glem ikke at have
fokus på din emhætte. Her er filtrene vigtige at skifte, og
kulfiltre og
fedt filtre hører også til lette reparationer når de er blevet for snavsede. Og alligevel kan det være kompliceret.
På nogle modeller er det vanskeligt at finde det rette filter, og udvalget er enormt. Det er vigtigt du holder øje med mål, udformning og fastgørelse af filteret. Vær opmærksom på at fedtfiltre skal sidde i alle emhætter, mens kulfilteret kun skal sidde i de emfang hvor luften recirkulerer tilbage i køkkenet.
Vi bliver ofte spurgt om hvor tit de skal skiftes eller rengøres. Det er meget afhængig af hvor meget du bruger den og hvad du ofte tilbereder. Hvis fedtfilteret stopper til, vil du ikke have aftræk på din emhætte. Så er det over tid at få den rengjort eller skiftet. På kulfiltrene er det når du ikke længere synes den kan filtrere madosen fra luften, og du får madlugt i hele huset.
Skal du have hjælp til emhætten finder du oftest typeskiltet bag dine filtre, så ud med dem og hovedet op.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Køkkenmaskine tilbehør
Sidste kategori i rækken er
køkkenmaskinerne. Som udgangspunkt bruger du røremaskinen til bagning af brød og kager, at røre fars og hakke kød og grøntsager. Her er det primært tilbehøret vi finder til dig. Det kan være
dejkroge og piskeris, men også kageplader til småkager. Men selvfølgelig også
røre skåle og låg.
Vi har selvfølgelig også reservedele men vi er ikke så ofte i den situation at vi reparerer på vore køkkenmaskiner. Men hjul og motorkul kan du dog finde. Og er der noget specifikt du mangler, vender du den på hovedet, og tjekker typeskiltet. Det er også denne vi skal bruge på røremaskinen.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077 Hvidevaredele.dk er meget mere
Ud over vores store kategori med reservedele og tilbehør til hvidevarer og køkkenmaskiner, har vi både dele til
støvsugere,
montage og
rengøring og pleje af dine køkken apparater.
Så slå et smut forbi de forskellige kategorier, og se hvad vi egentlig indeholder. Det er dejlig nemt, for vi har åbnet i webshoppen hele året, og vi sender på alle hverdage. Og ofte lykkes det os at levere fra dag til dag.
Velkommen til 😊
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077