Køkken maskiner reservedele & tilbehør
Bruger du køkkenmaskinen når du bager boller?
Din køkkenmaskine er en rigtig god hjælper til bagning af boller eller brød, røre frikadellefars, eller rive grøntsager og frugt. Begrænsningen hænger ofte sammen med hvor godt og hvor meget udstyr du har til din røremaskine. Der er selvfølgelig en lang række af tilbehør som kan købes til de fleste køkkenmaskiner. Hvis du har et specifikt ønske om hvad du skal bruge sidder vi klar på mail og telefon 97841077, til at hjælpe dig med at finde de tilbehør du mangler. Hvis vi ikke har det i vores shop finder vi det til dig og opretter det så du har mulighed for at bestille såfremt du ønsker reservedelen.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077
Find kagepladen til vaniljekransene frem til jul?
Mange bruger køkkenmaskinen eller røremaskinen hele året. Men vi ser særligt en øget interesse for maskinen og tilbehøret til den, når vi nærmer os julemåneden.
Der er mange lækkerrier der kan laves lidt lettere, hvis man har en køkkenmaskine og tilbehør der er over opgaven.
De særligt populære dele op til jul er blandt andet pølsehorn, kageplader, låg og knive til kødhakker. Og så er skålene samtidig en god gave under træet til de engagerede i køkkenet.
Hvilke populære tilbehør findes der til køkkenmaskinerne - og hvad kan de?
Vi kan ikke nævne dem alle, men du får lige et udpluk af de mest populære herunder, med et bud på hvad du bruger dem til.
Kageplader:
Bruges til vaniljekranse, rutebiler og andre småkager. Kagepladerne findes i mange udgaver - både originalt og universalt. Så vær varsom når du vælger. Den skulle gerne passe. På langt de fleste af vore dele oplyser vi de vigtigste mål. Mangles disse tager du blot fat i os for hjælp.
Kagepladen monteres på kødhakker sammen med sneglen og ofte en holder mellem sneg og kageplade hvis denne er uden bøjle.
Pølsehorn og pølserør:
Disse rør til fremstilling af pølser findes også i flere størrelser. Både i forhold til hvad der passer til maskinen, men også i forhold til hvor tykke pølser du ønsker. Det kan både være de tykke rør til medisterpølse men også mindre rør, hvis du eks. er til fårepølse og lign.
Disse pølserør bruges sammen med kødmaskinen, som monteres op med hulplade og kniv.
Kniv og hulplade til kødhakker:
Kødmaskinen er også i brug i forhold til fars og pølser. Her skal du have styr på kniv, hulplade og snegl. Som oftest er det særligt kniven der skiftes, da den slides og en sløv kniv giver en rigtig dårlig konsistens på farsen. Det skyldes den ikke skærer men i stedet river kødet i stykker, og farsen bliver så tilbøjeligt til at ligne mos i stedet.
Vær opmærksom på at både hulplader og knive skal passe til maskinen. Og at hulpladen typisk findes som grov, mellem og fin hakning. Det er størrelsen på hullerne der afgør hvor fin farsen hakkes.
Piskeris og flexipisker:
Disse bruges til piskning og til tyndere rørt dej. Piskerne findes i mange størrelser og udformninger. Både antal af strenge, udformning og utraditionelle piskemetoder som eksempelvis flexi piskeren fra Kenwood.
Også her skal du være opmærksom på du får det rigtige tilbehør. Både i forhold til størrelse og i forhold til hvordan de monteres på maskinen. På Kenwood er der eks. ny og gammel montage metode. Så Chef eller Major er langt fra nok til at finde de reservedele du mangler. Men brug vores hjælp hvis du er i tvivl.
Dejkroge og K spader:
Disse bruges til den den lidt mere træge dej. Eksempelvis gærdejen eller en rørt fars. Her gør det samme sig gældende. Sørg for at størrelsen passer til din maskine - og husk der er forskel på hvordan de fastgøres på maskinen afhængig af hvor gammel den er.
Disse tilbehør er typisk enten en rørearm eller dejkrog eller en rørespade. Også det der populært kaldes en K spade.
Røreskåle og stålskåle - og låg til disse:
Røreskåle findes også i mange udgaver. Til nogle maskiner kan du både få dem i plast og stål. Det giver god mening, da den lidt nørdede kagebager har lært at der er forskel på at bruge stål og plastskål, afhængig af hvad du skal lave. Til dej som helst skal være stuetemperatur er plastskålen at foretrække. Til en dej der helst skal holdes kold bruger man stålskålen. Og her taler vi ikke om holdbarhed, men om hvordan man får ingredienserne blandet.
Men selvfølgelig - har du ikke gjort bagningen til en stor lidenskab kan du selvfølgelig bruge begge skåle.
Skålene kan selvfølgelig også være til råkost maskiner eller mini hakkere. Og selvfølgelig har vi også lågene til de mange forskellige skåle.
Råkost jern og tilbehør:
Råkostskiver eller rivejern findes også i mange udgaver og grovheder for hvordan du ønsker grøntsagerne snittet eller revet. Ofte er det skiver som placeres i en foodprocessor eller minihakker. Men her har vi også knivene til når du ønsker at hakke grøntsagerne i stedet.
Actifry tilbehør:
Her har vi både rørearme - og de findes selvfølgelig også i flere udgaver, men også håndtag, låg, motorer, snackkurve og andre dele til disse Actifry maskiner. Igen gør det sig gældende at du får den bedste hjælp hvis du sender os billedet af typeskiltet under bunden.
Selvfølgelig kan man på flere dele se om det er den rigtige, men er du det mindste i tvivl anbefaler vi du i stedet spørger os om hjælp.
Findes der reservedele til køkkenmaskinen?
Det gør der og reservedele til køkkenmaskiner har vi selvfølgelig også i shoppen. Ofte er det drivrem eller motorkul der bliver skiftet, men det kan også være gearsæt.
Disse dele er om muligt endnu mere specielle end tilbehøret. Og det er også her vigtigt du får de rigtige dele til køkkenmaskinen.
Vi opretter dagligt nye varer, så fortvivl ikke hvis du ikke finder det du søger. I så fald kontakter du os blot for hjælp. Vi træffes både på mail og telefon, og bor du i Struer, Holstebro, Lemvig området i Vestjylland, kan du blot vende forbi os på vores adresse på Bødkervej 3G i Struer.
Men husk - forudsætningen for vi kan hjælpe er vi får data fra typeskiltet. Det finder du under bunden. Har du flere etiketter på røremaskinen, sender du os blot et billede af det hele. Så har vi lidt at arbejde med.
Hvilke mærker kan jeg finde reservedele og tilbehør til?
Vi kan skaffe reservedele og tilbehør til de fleste gængse maskiner – Electrolux, AEG, Kenwood, Bosch, Siemens, Braun, Tefal, OBH og flere andre.
Vores udvalg udvides måned for måned i takt med forespørgsel fra vore kunder, så der vil komme nye varer løbende. Og finder du ikke det du mangler hjælper vi gerne med at finde netop den del der er vigtig for dig. Vi skal blot have data fra typeskiltet. Gerne et foto som kan sendes til os på mail. Selvfølgelig kan vi også skaffe reservedele hvis motoren driller eller tandhjulet er slidt. Vi undersøger altid mulighederne når du har behov. Har du brug for at tale med os kan du ringe på 97841077.
Vi står klar til at hjælpe dig videre.
Fandt du delen du søger ?
Hvis ikke, kontakt os døgnet rundt via mail - Klik her - Telefon: 9784 1077